Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Sofie Carsten Nielsen

Forslag om overvågning er en katastrofe

Da et politisk flertal indførte logning af telefoner og internetaktiviteter, besluttede man samtidig, at loven skulle revideres i 2010. Det er blevet udskudt. Nu tyder noget på, at regeringen vil hoppe en offentlig høring over og udvide overvågningen af ganske almindelige borgere. Det vil vi ikke finde os i.
Af Sofie Carsten Nielsen (Rad.), Pernille Skipper (Enh.), Christina Egelund (LA) og René Gade (AL)
 
I sidste uge kom det frem, at justitsminister Søren Pind (V) har planer om at genindføre den såkaldte sessionslogning – det vil sige overvågning af ganske almindelige borgeres internetaktivitet. Det er åbenbart på tegnebrættet på trods af, at det for nylig blev afskaffet, fordi det simpelthen aldrig har været brugt til opklaring eller forhindring af én eneste forbrydelse. Og på trods af, at der i loven om logning står, at hele ideen om at logge helt almindelige og uskyldige menneskers gøren og laden på telefonen og internettet skal revideres inden sommerferien i år.
 
Logning betyder masseovervågning i ordets egentlige forstand. Det er registrering af hvert eneste telefonopkald, tidspunktet, modtageren og endda, hvor telefonen helt geografisk befandt sig. Når man taler om internetlogningen (sessionslogningen) handler det om IP-adresser, hvilke hjemmesider, man besøger, og hvilke mails man sender.
 
 
Det griber ind i vores grundlæggende frihedsrettigheder. For i et demokratisk samfund skal man kunne kommunikere og bevæge sig frit uden at blive set over skulderen af staten, så længe man ikke er mistænkt for noget kriminelt. Hvis det skal tillades at gribe ind i grundlæggende frihedsrettigheder, skal indgrebet stå mål med den sikkerhed, man opnår. Der skal være balance mellem sikkerhed og retssikkerhed.
 
Derfor var det også helt nødvendigt at afskaffe sessionslogningen, da det kom frem, at politi og efterretningstjeneste ikke en eneste gang havde kunnet bruge det til noget som helst, selvom redskabet havde været i deres værktøjskasse i årevis. Og derfor er det også vanvittigt bekymrende, at justitsminister Søren Pind åbenbart har tænkt sig at genindføre konceptet.
 
Øjensynligt har regeringen ikke tænkt sig at overveje, om logning i det hele taget er et for voldsomt indgreb i vores grundlæggende frihedsrettigheder. Det burde de især efter, at EU-Domstolen har kendt det bagvedliggende direktiv for i strid med charteret om grundlæggende rettigheder, så det nu er helt ugyldigt, og logningen er røget sig en tur i andre EU-lande. Ministeren har åbenbart, i stedet for at overveje, om borgernes frihedsrettigheder burde betyde mere, kun brugt tiden på at overveje, hvordan man kan gøre indgrebet mere effektivt, ved at overvåge endnu mere.
 
Vi vil ikke finde os i det. I loven om logning står der, at den skal revideres. Det er blevet udskudt så mange gange, at vi efterhånden ikke har tal på det.
 
Men vi vil have den revision. Vi vil have offentlige høringer. Vi vil høre om erfaringerne fra både telelogning og sessionslogning. Vi vil diskutere det med menneskerettighedsorganisationer, almindelige borgere og politiet, og vi vil helt ned i materien af lovgivningen og teknikken. Og vi vil have uafhængige jurister til at gennemgå, om det virkelig er i overensstemmelse med menneskerettighederne.
 
Ministeren må tro om, hvis han tror, at vi vil finde os i, at han bare egenrådigt konkluderer, at overvågningen skal udvides. Det er ikke en revision, hvis man bare spørger, hvad PET og politiet synes, og dernæst gennemfører endnu et voldsomt indgreb i borgernes frihedsrettigheder.