Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Sofie Carsten Nielsen

Ligestillingskampen er ikke vundet

Ligestillingskampen er ikke vundet. Den er heller ikke tabt endnu. Det er en evig kamp.
Af Sofie Carsten Nielsen
 
Verden er gået i backgear nogle steder, så hvordan kommer vi fremad? Hvordan skal vi forholde os til voksende sexisme, normaliseret racisme, alternative fakta, angreb på grundlæggende rettigheder og udtrykt had mod kvinder i magtpositioner?
 
Det er stadig nemmest at slå det hen. Kommer det os ved, at den amerikanske præsident Trumps sexistiske ”grab them by the pussy” udtalelse blot er en i rækken af nedværdigende udtalelser om kvinder? Er det ikke lige meget, når en polsk Europa-Parlamentariker stiller sig op og siger, at kvinder er svagere, mindre og ikke lige så intelligente som mænd, og derfor ikke har ret til den samme løn som mænd? Er vi simpelthen ikke bare for lette at forarge? For vi har jo ligestilling her hos os.
 
Og bare se på Le Pen i Frankrig. Er hun måske ikke en kvinde? Så man kan jo ikke bare sige, at national-populisterne er imod ligestilling.
 
Nej det kan man ikke. Det man kan sige er, at den kamp der finder sted overalt i verden for at underminere grundlæggende rettigheder er taget til. Og den fremmedfjendske, nationalistiske dagsorden, tegnet af Trump, Farage og Le Pen i Vesten fører an i denne kamp. Og undermineres først den ene art grundlæggende rettighed, så står den næste for skud. Kampen for at bevare grundlæggende rettigheder for alle mennesker er også en kamp for ligestilling.
 
I Danmark er de største ligestillingsdiskussioner lige nu, hvorvidt vi skal tvinge muslimske kvinder ud af svømmehallerne, fordi de ikke længere må svømme på kvindehold, og hvorvidt vi skal forbyde kvinder at bære de muslimske tørklæder. Forklædt som et forsvar for ligestilling er det nu indvandrerkvindernes kroppe, de national-konservative kræfter i Danmark vil have patent på. Det sætter næppe nogen mennesker fri. De samme kræfter som synes at snak om ligestilling i alle mulige andre sammenhænge i øvrigt er noget pjat. Således lægger også debatten i Danmark sig i slipstrømmen af verden.
 
Og i den verden, hvor nationalistiske kræfter vinder frem og grundlæggende rettigheder undergraves skal vi måske finde mere tilbage til rødderne i ligestillingskampen?
 
Retten til egen krop er under pres. Det har den været i udviklingslande altid og i en række lande med muslimsk eller katolsk funderet styre. Retten til abort er pludselig blevet ”interessant at diskutere” i et ellers sekulært Frankrig og USA har trukket støtten til FN’s oplysning om prævention til kvinder i udviklingslande.
 
Lige løn for lige arbejde og arbejde af samme værdi er ikke i hus. Og når valgte medlemmer af parlamenter i Europa mener det er ret og rimeligt, at kvinder betales mindre, fordi de er kvinder, så er det værd at dykke ned i hvor udbredt en holdning det er.
 
Når det er blevet ok at råbe nedsættende og seksualiserede ord efter kvinder, på TV, i offentlige debatter og overalt på nettets fora, så er det tid til at sige fra.
 
Intet kan tages for givet. Alting kan gå tilbage.
 
Vi er nødt til at begynde dér. Helt tilbage til rødderne med erkendelsen af, at ligestillingskampen ikke er vundet. Den er heller ikke tabt. Og den er for alle. Brune, hvide, røde, gule, kvinder, mænd. Men den skal kæmpes. Den skal videregives. Vores piger og drenge skal kende den. Glædelig 8. marts.
 
Og tak til Bodil Sidén, svensk blogger, for inspirationen!
 
Bragt på tv2.dk d. 8. marts 2017