Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Sofie Carsten Nielsen

Vend arbejdsmarkedet på hovedet

Hvis vi skal give den enkelte borger og familie tryghed i mødet med teknologien og fremtiden, bliver vi nødt til at forbedre mulighederne for efteruddannelse. Vi skal sammentænke uddannelse, arbejdsmarked og fællesskab.
Af Sofie Carsten Nielsen
 
En mandag morgen i september 2015 sad jeg i toget på vej til Lolland. Her faldt jeg i snak med en sikkerhedsvagt, som var på vej hjem fra natarbejde i København. Han var glad for sit arbejde, men havde også et ønske om at videreuddanne sig. Dette var bare ikke en mulighed, fordi han hverken kunne lægge penge til side til sine studier eller ville kunne forsørge sin familie på SU. Derefter spurgte han mig: “Hvorfor er der ikke plads i det danske samfund til, at jeg kan fortsætte med mit arbejde, og samtidig videreuddanne mig på en ordentlig måde?”
 
Ny forestilling om uddannelse
Siden dette møde har jeg tænkt meget på ham og hans spørgsmål. Det står ret klart for mig, at vi skal ændre vores forestilling om og tilgang til uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse.
 
Ideen med efteruddannelse er at styrke den enkelte borger. Hvis vi skal give den enkelte borger og familie tryghed i mødet med teknologien og fremtiden, bliver vi nødt til at forbedre mulighederne for efteruddannelse. Efteruddannelse er nøglen til tryghed for den enkelte, men også til tillid mellem hinanden. For uddannelse er langt mere end flere materielle muligheder. Uddannelse er også fællesskab, udsyn og overskud.
 
Vi skal gøre op med at tænke uddannelse og arbejdsmarked som adskilte størrelser, og vi skal holde op med at tænke uddannelse som noget, der sker i en bestemt årrække og inden for en bestemt institutions mure. Vi skal tænke på den enkelte borger. Hvis vi skal give alle folk mulighed for uddannelse hele livet, i hvilken som helst form, så skal vi ud over uddannelsessystemernes egeninteresse om at tiltrække folk til skolebænken.
 
Den enkelte borgers behov
Vi skal sammentænke uddannelse, arbejdsmarked og fællesskab. Uddannelsesinstitutioner, politikere, virksomheder og ikke mindst civilsamfund skal samarbejde om at skabe de bedste rammer for den enkeltes (videre)uddannelse. Vi skal skabe nogle rammer, som giver folk de bedste muligheder overhovedet for at imødekomme en konstant forandrende verden, og som sikrer, at vi hele tiden møder hinanden på kryds og tværs af samfundet.
 
Vi vil se på, hvordan man kan lave fleksible uddannelsesløsninger, som er tilpasset den enkelte borgers behov. Man skal kunne flytte sig, også selvom det ikke lige er i arbejdsgivers interesse og man skal kunne møde mennesker på tværs af faggrupper og interesser. Måske skal det foregå på arbejdspladsen, men ikke nødvendigvis have noget med arbejdet at gøre. Måske i hjemmet sammen med andre. På biblioteket? På højskolen? Efterskolen? Den lokale skole? Eller i en kombination. Vi er nødt til at være åbne og vende modellerne lidt på hovedet.
 
Rundt omkring i verden diskuterer politikere og eksperter fremtidens arbejdsmarked på livet løs. Nogen præsenterer løsninger og visioner, mens andre præsenterer skrækscenarier og dommedagsforestillinger. I Radikale Venstre arbejder vi med førstnævnte.
 
Vi står over for to fundamentale spørgsmål om fremtiden: Hvad skal vi leve af, men også hvordan vi skal leve sammen? Svaret på begge disse spørgsmål findes lige så meget i vores indretning og forståelse af fremtidens uddannelse(r) som i vores indretning af fremtidens arbejdsmarked.
 
Bragt på altinget.dk d. 30. marts 2017