Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Jonna Buch Andersen

Socialrådgiver

Telefon75 19 61 29

EmailEnggaarden.andersen@bbsyd.dk

Suppleant til Hovedbestyrelsen
   

Præsentation

Jeg bor sammen med min mand ved Agerbæk som ligger i Varde Kommune. Vi har et landbrug med økologiske malkekøer. Ved siden af landbruget har jeg job i Familierådgivningen i Esbjerg Kommune som socialrådgiver og arbejder med børn med handicap samt børn i sociale sager. Jeg dyrker håndbold og løb. Jeg stiller op som folketingskandidat for Radikale Venstre

Se min valgvideo: https://youtu.be/72GHlg9V0ak

Mine mærkesager er :

Klima - bæredygtighed og 

Jeg vil have grøn vækst og her skal Danmark være i front med klimavenlig energi og en effektiv udnyttelse af vores ressourcer. Vi skal stoppe klimaforandringerne og CO2 udledningen.  Vi skal have mere energi ved hjælp af sol, vind og biomasse. Det skaber nye arbejdspladser og udvikling i Danmark. Endvidere skal vi hurtigst muligt over på mere grøn transport – hvor vi benytter alternative grønne transportformer

Vi skal have mere økologisk og bæredygtigt landbrug fri for sprøjtemidler. Flere køer, grise og høns skal gå frit – det er dyrevelfærd. Jeg mener at vi skal fra det med kæmpe dyrehold på et landbrug – da det belaster miljøet omkring store husdyrbrug voldsomt. Det vil også samtidig give mulighed for at flere kan leve af landbrug og det bliver spredt mere i landet.

Der skal være blomster- og naturstriber i markerne. Det giver bedre forhold for mange fugle, dyr, insekter og bier. Vi skal sikre os mangfoldigheden og diversiteten i naturen. Vi skal sørge for at vi fortsat kan have lærken, agerhønen og haren.

Det betyder meget for vores fysiske og mentale sundhed at komme ud i naturen . Mange mennesker vil gerne bo på landet for at være tæt på naturen. Derfor skal der være mere tilgængelig natur for alle

Uddannelse - arbejdskraftsmangel, yderområder 

Vi danskere skal hele livet have mulighed for at uddanne og udvikle os. Det kan føre os til nye fællesskaber og nye muligheder. Radikale Venstre vil stoppe besparelser på uddannelserne.

Rammevilkårene for erhvervslivet og det at bo og leve i yderområder skal forbedres.Alle nye tiltag og lovgivning skal have fokus på betydning for yderområder.

Mangel på arbejdskraft er et meget stort problem i mange brancher og her vurderer jeg og Radikale Venstre at det vil skabe stor vækst i samfundet, hvis vi kan få arbejdskraft fra andre lande og mulighed for give overenskomstmæssig løn og ikke være nødsaget til betaling af 426.985,06 kr for ufaglært arbejdskraft som er minimumsbeløbsgrænsen   Tør vi – kan vi – så gør vi det – FREMAD – Stem på Jonna Buch Andersen, Radikale Venstre

Bedre vilkår for børn

Vi skal bruge flere ressourcer på vores børn og unge – alle har fortjent en god start på livet og en god start er forudsætningen for at du klarer dig godt senere i livet. Vi skal nedbringe antallet af børn der vokser op i fattigdom.  Børn skal have mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter. Børn med handicap bliver ofte forsømt i skolerne både med støtte og læring. Specialklasser bliver større med flere elever og ofte går eleverne bare og tuller rundt uden undervisning og det nødvendige støtte. Jeg vil arbejde for at specialområdet får et stort løft – så mange af disse børn og unge kan få bedre mulighed for trivsel og vi undgår skolevægring. Endvidere skal der mere fokus på de børn som er udsat for svigt - svigt fra forældre, svigt i skolen og svigt af systemerne. 

Styrk sundheden - børn og voksne skal bevæge sig mere

Motion giver livskvalitet og sparer det offentlige for mange penge til sundhed. Derfor vil Radikale Venstre støtte op om sundhedsprojekter der får folk til at motionere.  Jeg vil arbejde for at børn og voksne får mere bevægelse ind i hverdagen. Der skal være flere udendørs aktiviteter og motionsmuligheder. Det skal være tæt på hvor folk bor og færdes. Det er en af de få områder at selv med små midler - så kan det gøre en kæmpe forskel. Derfor vil jeg støtte sundhedsfremmende projekter for at nedbringe sundhedsudgifterne.

Politiken skal tage afsæt FN’s 17 Verdensmål som er bæredygtige mål for klima, miljø, ligestilling, trivsel og mindre ulighed.

https://youtu.be/72GHlg9V0ak

Jonna Buch Andersen - valgvideo